fbpx
Annonce

Michel: 'Jeg tror ikke Aleix forlader os'

Peter Vyff - 06.01.24

 


Aleix García er blevet sat kraftigt i forbindelse med et skifte til Barca, som ønsker at forstærke sig med midtbanespilleren i januar. Cheftæner Míchel ønsker dog ikke at miste sin anfører, som han tror bliver hos Girona.

Der er blevet spekuleret meget i, hvorvidt Barca kunne finde på at hente Aleix García hos de catalanske landsmænd fra Girona. Midtbanespilleren har gang i en forrygende sæson, hvor han som anfører har formået at dirigere holdet til en helt sensationel topplacering i La Liga.

Artiklen fortsætter under annoncen


Girona-kaptajnen har også budt ind med tre scoringer og fire assists, ligesom han også har skulle påtage sig flere defensive pligter efter sommer-afskeden med Oriol Romeu. Og ligesom Romeu, kan García nu ende hos Barca, der angiveligt skulle stå klar med flere spillere i bytte for midtbanespilleren.

Catalanernes træner, Míchel, har dog ikke sinde at miste sin anfører, hvilket han forleden understregede overfor journalisten Fabrizio Romano: 'Jeg tror ikke Aleix forlader os. Og helt ærligt, hvis det skulle ske, er det noget, som ville såre mig. Jeg siger det ikke fordi, at han kan ende hos Barca, men fordi vi ville miste en nøglespiller. Men igen, jeg tror at han bliver her' sagde spanieren.

Den 48-årige Míchel gentog dermed ordlyden fra Gironas præsident, Delfi Geli, der også for nyligt bekræftede, at man ikke har i sinde at sælge García. Transfervinduet er dog kun lige åbnet, og kun tiden vil vise om Barca har tænkt sig, at gøre mere ud af den påståede interesse.



// Aleix Garcia
.:FORSIDE:.