fbpx
Annonce

Memphis kan fortsat nå at skifte her i januar måned

Anders Lang Jensen - 08.01.23

// Memphis Depay

Meldingerne omkring Memphis Depay har gennem den seneste tid været, at hollænderen fortsætter i Barca sæsonen ud. Et salg af angriberen kan dog stadig komme på tale senere i dette transfervindue, meldes det.

Memphis Depay er bagerst i køen om spilletid i Barca-offensiven, og med kontraktudløb til sommer skal fremtiden snart fastlægges. Hollænderen har angiveligt haft i tankerne at lade kontrakten løbe ud, men nu meldes det, at han fortsat kan nå at forlade Camp Nou allerede i dette transfervindue.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge transferjournalisten Gerard Romero er det nemlig stadig en mulighed, at Memphis Depay skifter denne vinter. Lander der et tilfredsstillende tilbud både for angriberen og Barca, vil et salg ikke kunne udelukkes. Den mest oplagte destination er England, hvor Manchester United specielt meldes interesserede.

Gerard Romero beretter, at Memphis og Barca vil evaluere forskellige tilbud, når den spanske Super Cup er færdigspillet om en lille uges tid. Først møder Barca Real Betis i semifinalen på torsdag, og finalen spilles tre dage senere søndag den 15. januar.

memphis26

.:FORSIDE:.