fbpx
Annonce

Memphis Depay genoptræner i Holland forud for VM

Simon Arun Vrábel - 09.11.22

// Memphis Depay

Memphis Depay er tæt på at komme sig helt over den muskelskade han pådrog i september måneds landskampspause. Nu afslutter hollænderen sin genoptræning hjemme i Holland for at være klar til en mulig VM-indkaldelse.

Memphis Depay er tæt på at være klar til at spille fodbold igen og med VM lige rundt om hjørnet, er hollænderen med Barcas tilladelse rejst hjem for at færdiggøre genoptræningen. Årsagen er, at han på den måde lettere kan holde sig klar hvis han, som det forventes, bliver indkaldt til Hollands VM-trup.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Det var helt tilbage i september måned hollandske Memphis blev skadet, da han sammen med sit landshold stod over for Lewandowski og hans polske landsmænd. Imens Frenkie de Jong hurtigt var klar igen, er den 28-årige angriber endnu ikke klarmeldt. Memphis er endnu ikke 100% fit og derfor var han heller ikke at finde i den trup, som Xavi havde udtaget til kampen imod Osasuna, som var den sidste inden VM skydes i gang.

Memphis har heller ikke trænet med sine holdkammerater endnu og derfor kæmper hollænderen en kamp mod tiden, for landstræner Louis van Gaal udtager om kort tid sin trup til VM-slutrunden, hvor Senegal agerer modstander i den første kamp, som spilles mandag d. 21. november.

Det forventes at Memphis, sammen med Frenkie de Jong, bliver indkaldt til VM-truppen, for begge spillere har udfyldt væsentlige roller under Louis van Gaal og den hollandske landstræner har da også være ude at ytre sin utilfredshed med, at Memphis ikke har fået mere spilletid under Xavi.

I alt har hollænderen kun optrådt tre gange i denne sæson og det har alle været i mindre betydningsfulde kampe mod Viktoria Plzen, Elche og Cádiz. Til trods for, at det kun er blevet til 133 minutter sammenlagt, så har Memphis scoret en enkelt gang i holdets 3-0 sejr over Elche, men den manglende spilletid har sat gang i rygterne om hollænderens fremtid. Her Juventus været nævnt flere gange imens klubber som Newcastle og Roma også har været fremme i medierne.

Memphis forventes at få en vigtig rolle til vinterens VM hvor Holland i gruppe A er i pulje med Ecuador, Senegal samt værtsnationen Qatar.



.:FORSIDE:.