fbpx
Annonce

Meget vigtig aften venter Martin Braithwaite

FCBARCELONA.DK - 03.07.21

// Martin Braithwaite


I går kom Busquets, Alba, Pedri og García videre til EM-semifinalen med Spanien og i dag skal Martin Braithwaite forsøge at gøre dem følgeskab med Danmark. Det ligner på forhånd en uhyre vigtig kamp for Barcas danske angriber.

Braithwaites fodboldmæssige fremtid tegner usikker, for der er næppe tvivl om, at Barca er klar til at sælge, hvis det rigtige tilbud kommer i løbet af sommeren. Hvad prisen kommer til at lyde på, kan meget vel komme til at afhænge af indsatsen ved EM.

Netop EM er et fantastisk udstillingsvindue, ikke mindst når det gælder en kvartfinale, som Danmark skal spille i aften mod Tjekkiet. Her får Braithwaite mulighed for at vise sig frem for det meste af fodboldverden.

Braithwaite kom på tavlen i 4-0 sejren over Wales og fortsætter han de gode takter mod Tjekkiet, vil det både betyde et større prisskilt, men også muligheden for at få en endnu bedre kontrakt i en anden klub.

Danskeren kan naturligvis også gøre det så godt, at Koeman vælger at beholde ham, men med tilgangen af Agüero og Depay, bliver det svært at finde plads til ham.

Kampen mod Tjekkiet spilles kl. 18.00 og kan ses på DR1.

.:FORSIDE:.