fbpx
Annonce

Medier: Russisk og fransk interesse for Braithwaite

Rune Stentoft Arlbjørn - 29.06.21

// Martin Braithwaite


Martin Braithwaite får ikke problemer med at finde en ny klub denne sommer, hvis Barca ender med at sælge den formstærke dansker angriber. Udover interesse fra England og Spanien er der også interesse fra Frankrig og Rusland.

Ifølge den catalanske avis Sport har Barca modtaget et bud fra en russisk klub som bliver studeret af klubben i øjeblikket. Avisen sætter ikke navn på hvilken klub fra Rusland der er tale om, men det kan være en af de store russiske klubber. Barca har tidligere handlet med Zenit, da de solgte Malcom.

Det franske medier Le Quotidien du Sport skriver også, at der er interesse fra den franske storklub Marseille. Klubben fra den franske middelhavskyst er angiveligt tæt på at hente Konrad de la Fuente fra B-holdet. I den forbindelse er interessen for Braithwaite måske opstået.

Braithwaite har et godt navn i fransk fodbold, hvor han var en vigtig spiller for Toulouse, som han også endte med at være anfører for. Han har også spillet på lån i Bordeaux fra Middelsbrough. Dertil har Braithwaite en fransk kone. Derfor kan danskeren måske være fristet til at vende tilbage til Frankrig.

Med de flotte præstationer for Danmark ved EM er interessen for Braithwaite kun vokset. Det kan ende med en budkrig på den 30-årige angriber, da fire Premier League-klubber også jagter esbjergenseren. Læg dertil Valencias interesse i Braithwaite.

Det tegner derfor til en spændende sommer for Braithwaite.

.:FORSIDE:.