fbpx
Annonce

Medie: Umtiti har accepteret at lade sig udleje

Rune Stentoft Arlbjørn - 29.06.21

© Getty Images
// Umtiti

Ifølge den catalanske sportspresse vil Barca ikke bruge Samuel Umtiti i den nye sæson, men indtil videre har franskmanden modsat sig et skifte. Nu har verdensmesteren angiveligt skiftet mening og accepteret at lade sig udleje.

Barca har arbejdet på at sælge Umtiti i de seneste uger, men ingen vil købe ham, fordi han har været så meget skadet de sidste tre år. Dertil har den 27-årige forsvarsspiller en høj løn, som andre klubber har svært ved at matche i denne tid.

Meldingerne går på, at Barca har gjort det meget klart, at han ikke kommer til at blive brugt i den nye sæson, så nu melder den catalanske tv-station TV3, at Umtiti har skiftet mening og accepteret at lade sig udleje. Barca vil forsøge at udleje Umtiti, da de har svært ved at sælge ham.

Idéen er angiveligt at sende Umtiti tilbage til fransk fodbold, hvor klubben hentede ham i Lyon i 2016, men denne gang kan turen gå til Marseille, som i forvejen er tæt på at hente Konrad fra B-holdet, mens de også meldes interesseret i Martin Braithwaite.

Barca har gode forbindelser til Marsielle, så det er angiveligt derfor, at der arbejdes på at sende Umtiti til den franske storklub ved Middelhavet.

.:FORSIDE:.