fbpx
Annonce

Medie: Tre klubber kæmper om Braithwaite

Peter Vyff - 21.04.22

// Martin Braithwaite

Martin Braithwaite har siden sin skade i starten af sæsonen haft lang vej til spilletid. Danskeren er angiveligt blevet bedt om at finde sig en anden klub efter sommerferien, og flere klubber meldes interesserede i landsholdsspillerens underskrift.

Den 30-årige dansker har haft blandet succes, siden han ankom til Camp Nou tilbage i 2020. Braithwaite ankom som en nødsigning fra Leganés, hvor Barca indfriede hans frikøbsklausul på 18 millioner euro. Landsholdsspilleren har aldrig været en spektakulær spiller, men han har bevist sit værd med hans høje arbejdsmoral og nogle vigtige scoringer undervejs.

Braithwaite fik en fremragende start på sæsonen, hvor det blev til to scoringer og en assist i sejren over Real Sociedad. Angriberen løb sidenhen ind i en alvorlig knæskade, som holdt ham ude indtil årsskiftet, hvor Barca handlede kraftigt ind på transfermarkedet. Stjernespillere som Ferran Torres, Pierre-Emerick Aubameyang og Adama Traore ankom til Camp Nou, og Braithwaite har måtte se langt efter spilletid siden da.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Det er kun blevet til 10 minutters spilletid imod Osasuna, og ellers har danskeren været at finde på bænken, som ubenyttet indskifter. Angriberen er ofte blevet meldt på vej væk fra Camp Nou, men han har altid insisteret på at blive og kæmpe for en plads i startopstillingen. Ifølge mediet Fichajes har danskeren nu fået endeligt besked på, at han skal finde en anden arbejdsgiver, da han ikke er en del af planerne til næste sæson. Braithwaite skulle eftersigende have accepteret et skifte væk fra Barca til fordel for fast spilletid, som også kan bringe ham tilbage i landsholdsvarmen med et forestående verdensmesterskab.

Ifølge Fichajes kommer danskeren ikke til at mangle bejlere til hans underskrift, og både Celta Vigo, Valencia og Newcastle meldes voldsomt interesserede. Valencia menes at føre kapløbet, og de har angiveligt allerede henvendt sig til Barca om et eventuelt sommerskifte. Celta Vigo leder efter en afløser for klubikonet Iago Aspas, som fylder 35 senere i år, og i det Braithwaite menes at koste i omegnen af 8 millioner euro, så er han interessant for Los Celestes.

Newcastle er også i puljen af interesserede klubber, men ifølge Fichajes så er der ikke hold i rygterne. Holdet fra Premier League blev tidligere på året opkøbt af en Saudi Arabisk investeringsfond, som har til hensigt at skabe et superhold henover de kommende år. De skulle eftersigende have budt 60 millioner euro på Benficas Darwin Nunez, og idet deres nuværende angribere Chris Wood og Callum Wilson nærmer sig trediverne, så vil Newcastle forsøge at hente et yngre og større navn end danske Braithwaite.

.:FORSIDE:.