fbpx
Annonce

Matheus vender tilbage til Palmeiras i Brasilien

Rune Stentoft Arlbjørn - 11.07.21

© Getty Images
// Matheus

Matheus Fernandes fik i sidste uge ophævet sin kontakt med Barca, som ellers løb til sommeren 2025, men nu har han fundet sig en ny klub. Den brasilianske midtbanespiller vender tilbage til sin tidligere klub Palmeiras i hjemlandet.

Det var i netop Palmeiras, at Barca hentede Matheus i januar 2020 som en spændende spiller til fremtiden. Matheus blev straks udlejet til Valladolid i ligaen for resten af sæsonen. Forud for sidste sæson startede han så sin karriere i Barca.

Men på mærkvædig vis blev Matheus ikke præsentetet som ny spiller i klubben i sommeren 2020. Alligevel fik han chancen for at vise sit værd på førsteholdet under Ronald Koeman, men det stod hurtigt klart, at Matheus ikke var hollænderens kop te.

Matheus fik således kun 17 minutters spilletid i hele sidste sæson i en Champions League kamp mod Dynano Kiev i gruppespillet på udebane. Matheus har selv stillet spørgsmålstegn ved Koemans ageren og det er nok ikke helt forkert at stille spørgsmåltegns ved om Matheus reelt fik en fair chance for at vise sig frem i Barca.

Nu er Matheus fortid i Barca og han kan lægge sin tid i klubben bag sig, da han nu er blevet præsentet som ny spiller i sin tidligere klub Palmeiras, som han har skrevet en kontrakt med til 2025.

 

.:FORSIDE:.