fbpx
Annonce

Martin Brathwaite: 'Der har været op- og nedture'

FCBARCELONA.DK - 29.05.21

// Martin Braithwaite


Martin Braithwaite har sendt en besked ud på de sociale medier, hvor han sætter ord den sæson der netop er slut. Her skinner det igennem, at han forventer at blive i klubben til næste sæson, selvom han ikke siger det direkte.

Braithwaite er en af de spillere der forventes ofret i Barcas fornyelse af holdet den kommende sæson, men danskeren tror selv på, at han også er at finde i klubben til næste sæson. Det må være konklusionen af den video som den danske landsholdsangriber sendte ud i går på Instagram.

Her sagde han følgende:

'Hej Culers.

Jeg har haft et par dage nu siden sæsonen sluttede, til at reflektere over hvordan jeg bedst kan sætte ord på. Det har været en sæson med op- og nedture, ingen tvivl om det. Højdepunktet var utvilvsomt at vinde pokalen og tilføre klubben endnu en titel. Det er det denne klub handler om, at vinde titler.

Vi kom tilbage i slutningen af sæsonen i kampen om mesterskabet, men vi lykkedes ikke med at vinde titlen. Det kan vi selvfølgelig kun holde os selv ansvarlige for og det gør vi, men vi kan bruge det som motivation til næste sæson.

Det har været en speciel sæson uden jer tillhængere på stadion. Vi har virkelig savnet jer, men forhåbentlig får vi jer at se i næste sæson, hvor vi vil gå efter at vinde alle titler sammen med jer.

Hav en god sommer og pas på jer selv' kom det fra ham.

Braithwaite ser altså frem mod den nye sæson og det kan næsten kun betyde, at han tror han bliver i klubben. Om præsident Joan Laporta og sportschef Ramón Planes ser det på samme måde, må tiden vise.

Måske danskeren lige manglede at slutte sin video af med det traditionelle 'Visca el Barca og visca Catalunya'.

.:FORSIDE:.