fbpx
Annonce

Luis Enrique: 'Ingen har gjort som Pedri har gjort'

FCBARCELONA.DK - 08.07.21

// Luis Enrique // Pedri


Da Spanien var sendt ud af EM af Italien i semifinalen, gjorde landstræner Luis Enrique regnskabet op på et pressemøde. Her kom han med de helt store superlativer til Pedri, som har imponeret alle ved slutrunden.

'Det vi har set fra Pedri ved dette EM, har man ikke set nogen 18-årig gøre i et EM, VM eller OL. Det er helt uden logik. Er der nogen der ved dette EM har lagt mærke til den 18-årige knægt ved navn Pedri? Ikke en gang Andrés Iniesta har gjort det samme' kom det fra Luis Enrique.

Det er tydeligt at landstræneren, og i øvrigt tidligere Barca-træner, er meget begejstret for Pedri, for den unge spiller har været på banen i 629 minutter ud af 630 mulige ved dette EM.

Det er ikke kun Luis Enrique der falder på halen for Pedri. Verdenspressen har også taget ham til sig og fremhæver ham som EM's allerstørste positive overraskelse.

Det er da også en kendsgerning, at Pedri har ydet en fantastisk indsats og kan han holde samme niveau hjemme i Barcelona, tegner det rigtigt spændende.

Lidt pudsigt er det, at det eneste mål Pedri blev noteret for ved EM var et sevlmål. Se episoden i videoen ovenfor.

.:FORSIDE:.