fbpx
Annonce

Lewandowski snublende tæt på topscorerpris i La Liga

FCBARCELONA.DK - 24.05.23

// Robert Lewandowski

Robert Lewandowski scorede tirsdag endnu engang for Barca i kampen mod Valladolid og nåede dermed op på 23 scoringer i La Liga i denne sæson. Polakken er nu snublende tæt på at løbe med topscorerprisen.

Der var ellers ikke meget at glæde sig over i tirsdagens kamp mod Valladolid, hvor Barca tabte med 3-1. En god nyhed var dog, at Lewandowski kom på måltavlen og dermed kom op på 23 mål i den spanske liga med kun to kampe tilbage.

Dermed udbyggede Lewandowski forspringet ned til Karim Benzema på andenpladsen på topscorerlisten. Den franske angriber fra Real Madrid har scoret 17 mål - her skal det dog nævnes, at Real Madrid spiller deres kamp i midtugens runde i aften.

Artiklen fortsætter under annoncen


Med Lewandowskis forspring på seks mål skal meget dog gå galt, hvis ikke den polske målmaskine løber med titlen som topscorer i den spanske liga. Ikke nok med, at Benzema skal score seks mål i tre kampe for at indhente Lewandowski, så har polakken også to kampe tilbage til at score endnu flere mål i.

Allerede på søndag får Lewandowski mulig for at sætte yderligere mål ind på ligakontoen, når Barca tager imod Mallorca i sæsonens næstsidste kamp.

Se topscorerlisten i La Liga her.


.:FORSIDE:.