fbpx
Annonce

Avis: Kun tre spillere som Barca nægter at sælge

Simon Arun Vrábel - 13.01.24

På trods af den stramme økonomi, venter der Barca endnu et hektisk transfervindue til sommer. Xavi ønsker at lave en række ændringer, og angiveligt er der kun tre spillere i truppen, som man ikke er klar til at slippe.

Imens Barca allerede nu leder efter en forstærkning til midtbanen, så ligger det samtidig i kortene, at der skal ske ændringer i angrebet, ligesom der skal tyndes ud i forsvaret. Det betyder endnu en hektisk sommer, og angiveligt er det kun Pedri, Gavi og Ronald Araújo, som man kategorisk vil afvise bud på.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det er avisen Sport som bringer den opsigtsvækkende nyhed, for selvom det ikke er nogen overraskelse, at de tre spillere har en stor fremtid foran sig, så betyder det samtidig, at man angiveligt er åbne for bud på spillere som Frenkie de Jong, Lamine Yamal, Alejandro Balde, Lewandowski og Marc-André ter Stegen.

Selvom klubbens økonomi er blevet bedre siden ankomsten af Johan Laporta, så vægter økonomien forsat tungt, når der skal træffes sportslige beslutninger. Det er i dette lys, at klubbens holdning skal ses. Samtidig skriver avisen også, at det skal være tilbud som er så store, at den økonomiske fordel vil overstige det sportslige hul, som et salg af eksempelvis Frenkie de Jong vil skabe.

Op til denne sæson foretog Barca hele 22 handler med køb, salg, leje og udlån af spillere. Her var salget af Dembélé det mest markante, samt afskeden med Busquets og Jordi Alba, imens de mest markante forstærkninger var Cancelo, Félix og Ilkay Gündogan.



.:FORSIDE:.