fbpx
Annonce

Kovending i Barca: Braithwaite kan måske blive

Rune Stentoft Arlbjørn - 28.06.21

// Martin Braithwaite


I løbet af foråret og det meste af sommeren indtil videre har de catalanske medier flittigt skrevet om, at Martin Braithwaite med stor sandsynlighed bliver solgt denne sommer, men nu kan danskeren måske blive på grund af Dembélé.

Ousmane Dembélé har klaret sig flot i denne sæson, hvor han ikke har været så meget skadet som tidligere, men ved EM for Frankrig gik det galt igen for den uheldige angriber, da han måtte udgå med en skade. Senere hen er en muskelskade ved knæet konstateret, som kræver en operation.

Dembélé ventes at blive opereret i dag denne mandag i Finland. Efter det ventes den 24-årige franskmand ude i fire måneder. Det betyder, at Barca vil mangle en angrebsspiller i den tid Dembélé er ude. Derfor peges der nu på, at det kan betyde, at Martin Braithwaite alligevel bliver på Camp Nou.

Det er den catalanske avis El Mundo Deportivo som fortæller, at Martin Braithwaite måske bliver i klubben alligevel, selvom der har været mange rygter der har sendt ham væk på det seneste. Dembélé ventes ude i op til fire måneder, så Barca kan få brug for Braithwaite i den periode.

Braithwaites intention har hele tiden været at blive i Barca, men ifølge flere catalanske medier havde han accepteret idéen om at skifte denne sommer på grund af tilgangene af Agüero og Depay, men nu kan det være, at den 30-årige angriber får sit ønske opfyldt om at blive.

.:FORSIDE:.