fbpx
Annonce

Kæmpe aften venter Busquets, Pedri, Alba og Garciá

FCBARCELONA.DK - 06.07.21

// Spanien


I aften spilles den første semifinale ved EM, når Spanien og Italien tørner sammen på Wembley. Her må der kunne forventes hovedroller til Busquets, Pedri og Alba, mens det er mere usikkert om Eric Garciá starter inde.

Det er et brag mellem to af Europas største og mest stolte fodboldnationer, når der i aften skal kæmpes om den eftertragtede plads i EM-finalen. Det er et opgør uden en klar favorit, så der venter en spændende aften for alle fodboldelskere.

Set med Barca-briller kan man glæde sig over, at klubben er flot repræsenteret med fire mand i truppen, nemlig Sergio Busquets, Jordi Alba, Pedri González og Eric Garciá.

Busquets og Pedri er stensikre startere, for de har været blandt sit holds allerbedste ved EM. Næsten lige så sikker er Jordi Alba, for også han gør en god figur ved slutrunden. Landstræner Luis Enrique har dog også brugt José Gayá i nogle kampe, så 100% sikker kan Alba ikke være.

Eric García er derimod rimelig sikker på en plads på bænken, selvom han har gjort det godt, når han har spillet. Det ligner mest en rolle som indskifter for den nye Barca-spiller.

Kampen i aften spilles kl. 21.00 og den kan ses på TV3+.

.:FORSIDE:.