fbpx
Annonce

Jordi Cruyff: 'Der skal tages svære beslutninger'

FCBARCELONA.DK - 11.07.21

// Jordi Cruyff


Jordi Cruyff tiltræder Barcas sportslige ledelse i næste måned og i den forbindelse har avisen Marca mødt ham til en snak om hvad der venter. Her bliver der blandt andet talt om Pedri, Messi og de svære beslutninger der venter.

Jordi Cruyff er søn af den afdøde Barca-legende Johan Cruyff samt tidligere angriber i klubben. Her er nogle af de emner som han kommenterede i interviewet med Marca.

Kan den aktuelle situation vendes?
Nu gælder det om at vende den sportslige og økonomiske situation. Det bliver hårdt og svært, for der skal tages smertefulde beslutninger for at overholde reglerne.

Er det uventet, at Messi endnu ikke har forlænget?
Det er svært at vurdere udefra, for jeg er endnu ikke tiltrådt, men reglerne er klare. Der skal udføres et hårdt arbejde inden man kan forlænge med Messi. Det positive er, at han ikke har skrevet under med andre. Det viser at hans interesse for at fortsætte er reel. Vi håber det bliver sådan.

Indtrykket af Pedris sæson?
Pedri har en alder hvor han spiller uden pres og det tillader ham at spille mere frit. Alt hvad han har gjort har været positivt og han fortjener at blive fremhævet. Han er meget ung og selvfølgelig er der ting der kan forbedres, men fortsætter han på samme måde, bliver han en spiller der skaber historie.

Bør Pedri droppe sin deltagelse ved OL?
Når man er 18 år tænker man ikke på at holde ferie. Man tænker på at nyde det og leve drømmen. Man kan ikke kræve at han siger, at han ikke vil med, men jeg forstår godt klubbens holdning, for de ønsker kun at beskytte ham, for det er normalt med ferie inden en ny sæson begynder.

Hvilken rolle får Jordi Cruyff i Barca?
Jeg skal hjælpe hvor jeg kan. Jeg har haft forskellige opgaver, hvor jeg har arbejdet med trænere og gennemført alle mulige forhandlinger. Jeg har taget mig af spillerkøb og være en del af en sportslig organisation. Jeg har også været træner, så jeg har prøvet forskellige ting og derfor kommer jeg for hjælpe hvor det er nødvendigt.

Er Cruyff en mulig afløser, hvis Koeman fyres?
Der er ingen der tænker at jeg kan afløse Koeman. Ingen har talt om denne mulighed og det er ikke med i mine planer. Det ville være grimt at gøre det og jeg har mine principper. Jeg har kendt Koeman i 30 år og jeg kommer for at hjælpe.

Hvad er vurderingen af Koemans første sæson?
Først og fremmest skal man huske på ustabiliteten i klubben. Det hele kom samtidig - økonomien, pandemien og en midlertidig ledelse der forhindrede beslutninger. Han havde en trup der var bestemt af de økonomiske muligheder. Holdets næstmest scorende rejste (Luis Suárez, red.) og der kom ikke en afløser. Det var en meget ustabil situation.

Kan Barca vinde Champions League næste sæson?
I en klub som Barca er der aldrig en pause. Der er altid et pres. Situationen i Barcelona er svær, men der kræves øjeblikkelige resultater. Det er storheden i klubber som Barcelona.

.:FORSIDE:.