fbpx
Annonce

I aften deltager Barca i velgørenhedskamp

Lars Ravn - 13.11.19

// Cartagena

Selvom cirka halvdelen af førsteholdstruppen er blevet indkaldt til landskampe af deres respektive landstrænere, betyder det ikke, at de tilbageværende spillere ikke skal i aktion. I aften besøger de Cartagena.

I aften spilles der kamp igen, men denne gang er der tale om en velgørenhedskamp. Kampen skal spilles mod FC Cartagena, hvor det handler om, at der skal samles penge ind til ofrene fra oversvømmelserne i Murcia-regionen.

Murcia-regionen blev ramt af oversvømmelser i midten af september måned, og dette berørte cirka 30.000 indbyggere. Der er tale om skader, som løber op i anslået 1,5 milliarder kroner, og det kræver derfor et stort stykke arbejde at få skaderne udbedret. Overskuddet fra kampen går derfor direkte til ofrene fra oversvømmelsen.

Det seneste opgør mellem de to klubber var i Copa del Rey, hvor de to klubber stødte sammen i sæsonen 13/14. Her gik Barca overlegent videre og uden nogen form for problemer. Dog handler onsdagens opgør om langt vigtigere ting, og alt konkurrence er i den forbindelse lagt på hylden.

Det bliver et reservespækket hold Barca er taget til Cartagena med, for der er kun seks førsteholdsspillere i truppen.

Kampen spilles kl. 19:00 og bliver afviklet på Estadio Cartagonova.

.:FORSIDE:.