fbpx
Annonce

I dag tager Barca hul på den nye sæson

FCBARCELONA.DK - 10.07.21

// Træning


I dag starter den nye sæson for Barca, når en række spillere møder frem for at blive testet for corona, inden de i morgen skal igennem det obligatoriske lægetjek. Klubben har nu meldt ud, hvem der møder frem.

Lørdagens program står på en PCR-test for spillerne og viser den som ventet negativ, skal de møde til læge- og formtjek søndag. Dette er de første skridt i den nye sæson. Mandag kalder Koeman så til træning for første gang.

En lang række spillere har repræsenteret deres landshold hen over sommeren og de holder derfor stadig ferie. Derfor er det kun elleve mand fra førsteholdet der møder op i dag. Det drejer sig om Ter Stegen, Dest, Piqué, Pjanić, Dembélé, Riqui Puig, Neto, Coutinho, Sergi Roberto, Ansu Fati og Umtiti.

Her skal det bemærkes at Ter Stegen, Coutinho, Ansu Fati og Dembélé er skadesmeldt. De tre førstnævnte skulle være tæt på at være klar.

Koeman har også bedt 10 spillere fra B-holdet møde frem for at træne med førsteholdet i opstarten. Det er Monchu, Ilias, Gavi, Comas, Ramos Mingo, Nico, Arnau Tenas, Álex Collado, Iñaki Peña samt den nyankomne Yusuf Demir.

.:FORSIDE:.