fbpx
Annonce

Hvornår begynder Barca at sende spillere væk?

FCBARCELONA.DK - 25.06.21


Allerede inden den nye sæson formelt begynder den 1. juli, har Barca forstærket sig med fire spillere, men endnu har klubben ikke sagt farvel til nogen og den nye sæson starter op om mindre end tre uger.

Der kommer til at ske mange ændringer i Barcas trup denne sommer. Det har præsident Joan Laporta annonceret. Den handlekraftige præsident har allerede sikret sig Sergio Agüero, Eric García, Emerson og Memphis Depay og flere er helt sikkert på vej.

Sidste sæson var truppen på 23 spillere og den bliver næppe større den kommende sæson. Derfor skal der ligeså mange ud, som der kommer ind. Endnu har Barca dog ikke sagt farvel til en eneste.

Transfervinduet lukker først med udgangen af august, så umiddelbart er der ikke noget der haster, men den nye sæsons forberedelser skydes i gang den 9. juli med de velkendte lægetjek, altså om mindre end tre uger. Her vil Koeman sikkert gerne se sin trup reduceret med nogle af de spillere, som han ikke regner med.

Der er spillere der synes oplagte som Neto, Junior Firpo, Pjanic, Matheus, Braithwaite, Umtiti og Coutinho, men der er intet nyt om dem endnu.

Det tegner derfor til en hektisk sommer for den sportslige ledelse, for der bliver travlt i svingdøren på Camp Nou. Spørgsmålet er hvornår der kommer hul på bylden.

.:FORSIDE:.