fbpx
Annonce

Forbavsende få rygter om mulige nye spillere

FCBARCELONA.DK - 09.07.21


Der plejer at florerer masser af rygter om mulige nye spillere i en sommerpause i Barcelona, men sådan er det ikke denne sommer. Her handler det hele i stedet om økonomien og Messi. Måske der slet ikke er råd til nye spillere.

Erling Håland, Lautaro Martínez eller Aymeric Laporta har været varme emner i Barca, men som dagens er gået, er rygterne ebbet ud. Baggrunden er nok at alle ved, at Barca kæmper en massiv kamp med at får styr på økonomien og at det derfor slet ikke er relevant at tale om dyre spillerkøb.

Det er en kendsgerning, at Barca lige nu ikke kan overholde de finansielle fairplay-regler. Det har La Liga præsident Tebas slået fast flere gange. Lønningerne skal bringes ned og samtidig skal der skabes plads til at forlænge med Messi.

Derfor giver det ikke mening at fokusere på flere nye spillere. Barca har allerede styrket sig med Sergio Agüero, Eric García og Memphis Depay, der alle kom på frie transfers, samt Emerson, som det kostede 9 mio. euro at hente tilbage fra Betis.

Først når truppen er bragt markant ned, kan klubben begynde at fokusere på erstatninger. Intil nu har man sagt farvel til Trincao, Junior Firpo, Matheus og Todido. Aleña ser ud til at blive den næste i rækken.

Det er alle perifære spillere og nu skal der findes løsninger på nogle af de mere tunge profiler som f.eks. Coutinho, Umtiti, Pjanic og Braithwaite.

Derfor fokuserer de lokale medier lige nu ikke på rygter om nye spillere og det skyldes med store sandsynlighed også, at Barca ikke er særlig aktiv på spillermarkedet lige nu, når det gælder mulige forstærkninger.

Det helt store spørgsmål er reelt, om der når at komme mere balance i økonomien, så der bliver råd til nye spillere, eller om det bliver ved dem der allerede er kommet.

.:FORSIDE:.