fbpx
Annonce

Endelig - Barca er videre i Champions League!!

FCBARCELONA.DK - 29.11.23

// Champions League

Et af sæsonens helt store mål blev opnået i går aftes med sejren over Porto. Barca er videre fra Champions League gruppespillet for første gang i tre år og det har en enorm betydning for klubben, Xavi og hans spillere.

Efter et par måneder med store problemer med spillet, løftede Barca sig i går til det niveau som man længe har ventet på. Holdet spillede en god kamp mod Porto, hvor det var spændende og jævnbyrdigt det meste af vejen, men hvor det fortjent lykkedes at hente en 2-1 sejr i hus.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Dermed topper Barca gruppe H med 12 point og det betyder, at holdet er sikkert videre til Champions Leagues ottendedelsfinaler, selvom der stadig mangler en runde. Netop kvalifikation fra gruppespillet har været et af de store mål denne sæson, for det har gjort ondt at blive sendt tidligt ud af turneringen to år i træk.

Det betyder enormt meget for Xavi og hans spillere at nå det vigtige mål, for det vil give noget ro omkring holdet efter lang og svær periode, hvor kritikken har været massiv.

Barca har endnu ikke sikret sig den attraktive førsteplads i gruppe H, men det kan de gøre med blot et enkelt point i sidste runde, hvor de møder Royal Antwerp på udebane. Skulle de alligevel uventet tabe den kamp, vil de stadig tage førstepladsen i gruppen, hvis Shakhtar Donetsk ikke vinder ude over Porto i deres indbyrdes opgør.

Den sidste runde spilles den 13. december.



.:FORSIDE:.