fbpx
Annonce

Der venter Barca en intens januar måned

FCBARCELONA.DK - 02.01.22

ps5 art


Når kampen i aften mod Mallorca fløjtes i gang, bliver det samtidig startskuddet til en intens januar måned, hvor Barca tager hul på Copa del Rey og hvor de også har mulighed for at vinde sæsonens første titel.

Den korte juleferie på seks dage er et overstået kapitel og spillerne skal igen i arbejdstøjet. De kan se frem til en travl og intens januar måned, hvor den ene kamp følger den anden, og hvor der står rigtig meget på spil.

I ligaen venter der vigtige kampe mod Mallorca, Granada, Rayo Valleacano og Alavés. Det er alle opgør som Barca bør kunne vinde og lykkes det, vil de for alvor kunne gøre sig gældende i kampen om top 4 placeringerne i ligatabellen.

Det er også  i januar at Barca træder ind i Copa del Rey, hvor de den 5. møder Linares på udebane. Her må Barca forventes at vinde og dermed følger der en kamp i næste pokalrunde i slutningen af januar.

Januar byder også på muligheden for at vinde en titel, nemlig den spanske Supercup, der afvikles Saudi Arabien. Her mødes Barca og Real Madrid i semifinalen den 16. januar. Bliver det til en catalansk sejr her, skal de møde enten Atlético Madrid eller Athletic Club Bilbao i finalen den 20. januar.

Januar måned bliver ikke nemmere af, at alle kampe, med undtagelse af opgøret mod Rayo Vallecano, spilles væk fra Camp Nou. Det betyder at januar bliver præget af mange opslidende rejser.

.:FORSIDE:.