fbpx
Annonce

De Ligt om Barca-rygter: 'Ingen har kontaktet mig'

FCBARCELONA.DK - 30.05.21

© Getty Images
// De Ligt

Der er igen opstået rygter om, at Juventus' Matthijs de Ligt kunne være på vej til Barca denne sommer, for at styrke det centrale forsvar. Hollænderen forsikrer dog om, at han ikke har hørt noget og at han er tilfreds i Juventus.

Det var i sommeren 2019 at Barca forsøgte at hente både Frenkie de Jong og Matthijs de Ligt i Ajax, men det blev som bekendt kun førstnævnte der kom til klubben, mens De Ligt i stedet valgte at fortsætte karrieren i Juventus.

Nu er der rygter om, at De Ligt igen er på agendaen hos Barca. De rygter blev han bedt om at kommentere i går. 'Der er ingen der har kontaktet mig endnu. Det er ikke noget man skal bruge tid på, for der er ikke noget at kommentere. Jeg er meget glad for at være i Juventus, hvor jeg har det som en fisk i vandet' slog han fast.

Hvis der er hold i rygterne om Barcas interesse, vil kommentaren fra De Ligt næppe fraholde dem fra at gøre et forsøg på at hente den blot 21-årige spiller.

.:FORSIDE:.