fbpx
Annonce

Dagens CL-kamp kan blive den sidste for flere spillere

Simon Arun Vrábel - 01.11.22

// Champions League

Når Barca i aften spiller den sidste Champions League-kamp i denne sæson imod Viktoria Plzen kan det samtidig blive den sidste kamp i den fineste europæiske turnering for Barca for en række spillere.

Selvom Champions League gruppe C allerede er afgjort så kan aftenens udekamp imod Viktoria Plzen alligevel blive historisk for en række spillere. Årsagen er, at flere spillere forventes at skifte klub inden næste sæson begynder imens andre spillere med stor sandsynlighed vælger at indstille karrieren.

Hele otte spillere kan med stor sandsynlighed spille deres sidste Champions League-kamp for Barca og det er bemærkelsesværdig, at der er tale om så mange spillere på én gang. Xavi har med sin indtagelse af trænersædet påbegyndt et generationsskifte på holdet og mest bemærkelsesværdigt er det, at alle fire holdkaptajner kan være fortid i klubben til sommer. Sergio Busquets og Sergi Roberto forsætter med stor sandsynlighed karrieren andetsteds, mens Gerard Piqué er fyldt 35 år og det forventes, at han indstiller karrieren. Jordi Alba kan med sine 33 år meget snildt vælge samme løsning selvom han ikke har været ligeså udskældt som Piqué.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Udover anførergruppen er Marcos Alonso til sommer fyldt 32 år og da han ikke blev hentet til klubben som en langsigtet løsning kan det heller ikke afvises, at han også vil være fortid til sommer og dermed spille sin sidste Champions League-kamp tirsdag aften. Ud over disse har mindst tre spillere igennem en lang periode været sat i forbindelse med et skifte væk fra Camp Nou.

De tre spillere er Memphis Depay, Frenkie de Jong og Héctor Bellerín og meget pudsigt er situationen for dem alle vidt forskellig. Memphis har aldrig været Xavis foretrukne valg i angrebet og derfor har angriberen, som ellers yder en god indsats på det hollandske landshold, været rygtet væk fra klubben siden Xavis ankomst. De Jong har været rygtet væk hele sommeren for at frigøre kapital i klubkassen og selvom den blonde hollænder foretrækker at blive, så har klubben lagt et massivt pres på landsholdsspilleren. Afslutningsvist har Bellerín kontraktudløb til sommer og her banker hans tidligere klub Real Betis angiveligt på døren.

Op til tirsdagskampen bliver det derfor spændende at se, om Xavi giver nogle af de implicerede spillere muligheden for at sige farvel til Europas fineste og vigtigste turnering eller om cheftræneren i højere grad vægter en storsejr og ekstra selvtillid til holdet.

.:FORSIDE:.