fbpx
Annonce

Braithwaite afventer nyt om Memphis og Aubameyang

FCBARCELONA.DK - 20.08.22

// Martin Braithwaite

Martin Braithwaites tid i Barca synes slut, men hvis både Memphis og Aubameyang forlader klubben, håber danskeren angiveligt at det kan give ham mulighed for at blive i klubben. Det forventes dog ikke at Xavi ombestemmer sig.

Det er avisen Sport der fortæller om udviklingen omkring Martin Braithwaite. Danskeren er meldt helt ude af Xavi og klubben håber at han snart finder sig en ny klub, men udviklingen omkring Memphis Depay og Pierre-Emmerick Aubameyang ændrer måske situationen, i hvert set med Braithwaites øjne.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den danske angriber er én af hele ni angribere i truppen, der også tæller Dembélé, Raphinha, Lewandowski, Torres, Fati, Memphis, Aubameyang og Abde. Xavi forventes kun at ville have seks angribere til de tre pladser i front.

Hvis Barca skiller sig af med Memphis og Aubameyang, hvilket slet ikke er usandsynligt, håber Braithewaite på, at det kan blive hans chance for at blive hos blau-grana. Han skulle angiveligt have meddelt klubben, at han gerne bliver som holdets sjette angriber.

Det er da også en kendsgerning, at Xavi vil stå tilbage med kun fem angribere hvis Memphis og Aubameyang sælges, for det forventes også at Abde sendes videre, dog kun på en lejeaftale, så han kan få masser af spilletid og udvikle sig, fremfor at sidde på bænken i Barcelona.

Det forventes dog ikke at Xavi vil tage imod håndsrækningen fra Braithwaite. Barca-træneren finder ikke den danske angriber god nok, heller ikke til et yderligt mandat i truppen.

Braithwaite og hans lejr vil dog næppe tage beslutninger om fremtiden før der er kommet en afklaring omkring Aubameyang og Memphis. Der resterer halvanden uge af transfervinduet og meget kan stadig nå at ske.

.:FORSIDE:.