fbpx
Annonce

Barcas medlemmer skal stemme om Spotify-aftale

FCBARCELONA.DK - 16.03.22

// Spotify

ps5 art


I går offentliggjorde Barca at Spotify bliver klubbens nye hovedsponsor for de kommende fire år, men aftalen er endnu ikke definitivt på plads, for det er klubbens medlemmer der har det sidste ord.

FC Barcelona er en forening med cirka 130.000 medlemmer og derfor er det medlemmerne der skal godkende eller forkaste væsentlige beslutninger. Et ny hovedsponsorat af historiske dimensioner, der samtidig omfatter de såkaldte title-rights til Camp Nou, er så omfattende, at præsident Joan Laporta skal sætte aftalen til afstemning.

Artiklen fortsætter under annoncen


I går meldte Barca ud, at man vil afholde en ekstraordinær generalforsamling søndag den 3. april, hvor eneste punkt på agendaen er aftalen med Spotify. Der bliver tale om en online generalforsamling, hvilket er første gang det sker i klubbens historie.

For mange medlemmer vil det være følsomt, at Camp Nou skifter navn til Spotify Camp Nou og netop dette emne kommer nok til at fylde meget på generalforsamlingen.

Alle er dog samtidig klar over Barcas pressede økonomi og derfor forventes det, at et massivt flertal vil bakke præsident Joan Laporta op og godkende aftalen.

.:FORSIDE:.