fbpx
Annonce

Barca ønsker at gøre Pau Víctors skifte permanent

Peter Vyff - 13.01.24

// Pau Victor

Barca hentede i sommer Pau Víctor hos Girona på en sæsonlang lejekontrakt. Catalaneren har storspillet og vist sig så betydningsfuld for andetholdet, Barca Atlétic, at ledelsen nu angiveligt ønsker at gøre skiftet permanent.

Ledelsen havde et imponerede transfervindue i sommer, hvor det både lykkedes at forstærke første- og andetholdet, samt ungdomsrækkerne hos La Masia. Catalanerne styrkede blandt andet Barca Atlétic med den stærke angriber Pau Víctor, der blev lånt hos naboerne fra Girona.

Artiklen fortsætter under annoncen


Angrebstalentet fandt sig hurtigt til rette under Rafa Márquez, der står i spidsen for andetholdet, og han har vist sig som værende én af holdets bedste spillere i denne sæson. Den 22-årige Víctor har formået at score imponerede 11 mål i 17 kampe, hvoraf det også er blevet til 5 assists.

Det må siges at være en ganske imponerede statistik for holdets topscorer, som Barca nu ifølge avisen Sport ønsker at sikre sig permanent. Ledelsen fik i lånekontrakten inkluderet en købsoption på tre mio. euro, og som Pau Víctor har præsteret, tyder meget på at han officielt kan kalde sig blaugrana-spiller til næste sæson.

Catalaneren har da også banket på til en plads på førsteholdet i løbet af efteråret, hvor han ofte har deltaget i seniortruppens træninger. Det er derfor også en spiller for fremtiden, der har potentialet til at få sit gennembrud på førsteholdet, eller som kan sælges videre med god fortjeneste.

Pau Víctor må dog for nu tage til takke med en indflydelsesrig plads på andetholdet, da Robert Lewandowski, Victor Roque og Marc Guiu står foran ham i køen til spilletid på toppen af angrebet. Stortalentet har dog vist sig som en ægte fighter, og med hans rødder i catalanske, er hans store mål med stor sandsynlighed, at få debut for Barcas førstehold på et tidspunkt.



.:FORSIDE:.