fbpx
Annonce

Barca misser CL-kvartfinale for første gang siden 2007

FCBARCELONA.DK - 11.03.21

// PSG // Champions League


Barca blev onsdag sendt ud af Champions League, da man efter et nederlag på 1-4 i den første kamp spillede 1-1 i Paris. Det er første gang siden 2007, at catalanerne ikke går videre til kvartfinalen.

Det har næsten altid været en formalitet at finde Barca i kvartfinalen i Champions League. Det er dog ikke tilfældet i denne sæson, hvor man onsdag røg ud til PSG i ottendedelsfinalen.

Det er første gang siden 2007, at Barca ikke spiller sig videre til kvartfinalen. Dengang mødte catalanerne Liverpool i ottendedelsfinalen, hvor man endte med at ryge ud på reglen om udebanemål. I den første kamp på Camp Nou vandt Liverpool nemlig med 1-2 og da Barca i returkampen på Anfield kun vandt med 0-1, gik englænderne videre.

Nu kan Barca i denne sæson så fokusere på La Liga og Copa del Rey, inden man til næste sæson forhåbentlig endnu engang som minimum kan spille sig videre til kvartfinalen i Champions League.

.:FORSIDE:.