fbpx
Annonce

Avis: Tre Premier League-klubber vil have Ilaix

Rune Stentoft Arlbjørn - 05.06.21

© Getty Images
// Ilaix

Fredag kom det frem i de catalanske medier, at Barca har svært ved at forlænge kontrakten med Ilaix Moriba. Det kan sende midtbanespilleren videre i karrieren. Tre store klubber fra Premier League er klar til at slå til.

Den catalanske avis Sport skriver, at Manchester United, Manchester City og Chelsea alle er ude efter Ilaix Moriba denne sommer, som nu måske kan forlade klubben, hvis det ikke lykkes for catalanerne at forlænge kontrakten med ham.

Ilaix Moribas kontrakt med Barca udløber i sommeren 2022, så denne sommer er sidste chance for at sælge den 18-årige spansk-guineaner, hvis catalanerne skal have store penge for ham. Frikøbsklausulen lyder på 100 mio. euro.

Manchester City har tidligere vist interesse for Ilaix Moriba, da han var yngre. City var meget tæt på at hente Ilaix, men til sidst besluttede han sig for at blive i La Masia og hans far måtte aflyse en rejse til Manchester i den forbindelse.

Barca ser helst Ilaix fortsætte i klubben og det samme gør det unge midtbanetalent. Derfor bliver parterne nok enige om en ny kontrakt senere i løbet af sommeren. Det står klart, at lønbudgettet i Barca skal skæres ned og Ilaix skal også passe ind i lønstrukturen i klubben i forhold til sin rolle i truppen.

Da Ilaix var ved at skifte til Manchester City var det blandt også fordi, at de tilbød en meget stor kontrakt til ham, som Barca slet ikke ville give så ung en spiller. Nu kræver Ilaix Moribas agenter igen tilsyneladende en stor hyre til ham, men hvis Ilaix vil blive må han nok tilpasse sig til det Barca vil tilbyde.

.:FORSIDE:.