fbpx
Annonce

Avis: Svært at hente Laporte eller De Ligt

Rune Stentoft Arlbjørn - 03.07.21

// De Ligt // Aymeric Laporte


I de seneste uger er Barca både blevet sat i forbindelse Aymeric Laporte og Matthijs de Ligt, da klubben leder efter en ny central forsvarsspiller, men det virker usandsynligt at hente en af de to spillere, skriver en lokal avis.

Laporte fra Manchester City har lignet det mest sandsynlige bud på en ny stopper til klubben, da City er villig til at lade ham gå samtidig med, at englænderne er interesseret i Sergi Roberto, men De Ligt fra Juventus er også blevet nævnt som en løsning til det catalanske forsvar.

Nu kan den catalanske avis Sport dog fortælle, at det hverken virker sandsynligt at hente Laporte eller De Ligt. Avisen skriver, at der nærmest slet ikke er en mulighed for at få Laporte mere denne sommer. Den helt store årsag til det, ifølge avisen, skyldes, at catalanerne har svært ved at komme af med spillere.

Barca har allerede hentet fire nye spillere til klubben, hvor tre af dem er kommet på frie transfers, men skal Barca forstærke sig yderligere bliver de nødt til at skille sig af med flere spillere først. Der kan ikke kommer nye spillere før klubben har sagt farvel til flere af dem, som allerede er i truppen.

Det er altså ifølge avisen Sport årsagen til, at det ser svært ud med hensyn til at få Laporte til klubben eller for den sags skyld De Ligt, som catalanerne jagtede inden han skiftede til Juve. De Ligt har haft en svær sæson i det italienske, så derfor er han blevet rygtet væk.

Der kommer nok ikke nyt om en ny forsvarsspiller eller andre nye spillere til klubben før flere spillere fra den nuværende trup har forladt klubben. Spillerne som Coutinho, Pjanic, Umtiti, Junior Firpo, Umtiti, Lenglet, Braithwaite, Neto, Sergi Roberto, Trincao og Aleñá er alle blevet rygtet væk fra Barca, men endnu er der intet sket.

.:FORSIDE:.