fbpx
Annonce

Avis: PSG har sendt et tilbud til Messi

FCBARCELONA.DK - 03.07.21

// PSG // Lionel Messi


Lykkes det ikke for Barca og Messi at nå frem til en forlængelse, har argentineren angiveligt et hurtigt alternativ på hånden. PSG skulle nemlig have sendt et attraktivt tilbud af sted, der overgår hvad Barca har råd til.

Barca-præsident Joan Laporta har flere gange offentligt slået fast, at det er Messis intention at blive i Barca. Årsagen til at aftalen endnu ikke er på plads, er angiveligt problemer med økonomien i Barcelona, hvor lønbudgettet skal markant ned.

Det arbejdes der hårdt på at finde en løsning på, så Messi kan skrive under med Barca, uden at klubben kommer i konflikt med de finansielle fairplay-regler. I mellemtiden går tiden og tvivlen om det lykkes stiger.

Nu fortæller avisen AS, at PSG står klar i kulissen til at sikre sig Messi. Den franske klub har angiveligt sendt et bindende tilbud til Messi, der er bedre en hvad Barca tilbyde. Rent sportligt virker PSG's projekt også attraktivt, ikke mindst fordi de har profiler som Neymar og Mbappé.

Messi har selv tidligere udtalt, at det ikke er pengene der er afgørende for ham, men projektet, så han igen kan spille med om Champions League. Det projekt har PSG godt på plads, så spørgsmålet er om præsident Laporta lykkes med at holde på Messi. Hvis ikke, så ligner klubben i Paris et godt bud på en mulig ny destination for Messi.

.:FORSIDE:.