fbpx
Annonce

Avis: Pjanic kan være på vej tilbage til Juventus

FCBARCELONA.DK - 30.05.21

// Miralem Pjanic


Miralem Pjanic har ikke været nogen succes i Barca, siden han for et år siden blev hentet i Juventus i en byttehandel med Arthur Melo. Nu har Juventus genansat Allegri som træner og han vil angiveligt gerne have Pjanic tilbage.

Pjanic har slet ikke kunne finde niveauet i Barca og i den sidste del af sæsonen sad han på bænken det meste af tiden. De fleste regner da også med, at spilleren fra Bosnien bliver solgt i sommerens transfervindue.

Juventus har haft en skidt sæson og det har kostet Pirlo jobbet. I stedet har Juventus hentet Massimiliano Allegri tilbage. Han trænede holdet i fem sæsoner inden Pirlo tog over for et år siden.

Under Allegris seneste periode i Juve spillede Pjanic en hovedrolle og det har skabt rygter om, at Barca-spilleren kan være på vej tilbage til Torino-klubben på Allegris anmodning.

Pjanic har kontrakt med Barca til 2024 og Juventus er hårdt presset økonomisk, så det ligner ikke nogen let handel af få på plads. Modsat skal Barca have sendt de spillere væk der ikke indgår i planerne og blandt dem må Pjanic forventes at være.

Derfor vil de to klubber helt sikkert gøre en indsats for at få en aftale på plads, hvis der altså er hold i rygterne om Juves interesse.

.:FORSIDE:.