fbpx
Annonce

Avis: Også Tottenham viser interesse for Kessié

FCBARCELONA.DK - 04.12.22


Franck Kessié har ikke fået den bedste start i Barca siden sit skifte i sommer og flere klubber lurer på muligheden for at hente den erfarne midtbanespiller. Seneste klub på rygtebørsen er engelske Tottenham.

Kessié var stamspiller hos Milan, da Barca i sommer hentede ham på fri transfer, men under Xavi er det meget sporadisk man har se spilleren fra Elfenbenskysten i aktion. Xavi har tydeligvis foretrukket Busquets, De Jong, Gavi og Pedri på midten og derfor har Kessié siddet meget på bænken.

Der er ikke noget der tyder på, at situationen ændrer sig for Kessié i den resterende del af sæsonen og derfor kan et snarligt klubskifte komme på tale, måske allerede til januar. Kan Barca hente en god transfersum på en spiller de fik gratis, menes klubben at være klar til at sælge.

Artiklen fortsætter under annoncen


Inter har været nævnt som en mulighed blandt flere og seneste klub der viser interesse er Tottenham. Englænderne vil angiveligt hente Kessié her til vinter. Det skriver avisen Mundo Deportivo. Tottenham var også i spil i sommer, men her valgte Kessié altså at tage til Barcelona.

Franck Kessié selv er tavs om sine ønsker og det helt store spørgsmål er, om han er klar til at drage videre efter få måneder i Barca, eller om han vil blive og kæmpe den svære kamp om spilletid.

.:FORSIDE:.