fbpx
Annonce

Avis: Neto kan vende tilbage til Brasilien

Rune Stentoft Arlbjørn - 02.01.22

// Neto Murara

ps5 art


Norberto Neto har i gennem længere tid forsøgt at komme væk fra Barca, men måske får den brasilianske målmand lov til at forlade klubben i januars transfervindue. En mulighed kan være at tage hjem til hjemlandet Brasilien.

Ifølge den catalanske avis Sport er storklubben Flamengo angiveligt ude efter catalanernes reservemålmand. Neto står i skyggen af Marc-André ter Stegen, så derfor vil den 32-årige målmand væk fra Barca.

Avisen skriver videre, at Flamengo har været i kontakt med Neto på det seneste i forbindelse med et muligt skifte hjem til Brasilien. Det er Neto tilsyneladende åben overfor, da det kan være rart at vende tilbage til hjemlandet.

Neto har tidligere spillet for Athletico Paranaense i Brasilien inden turen gik til Europa til først Fiorentina og siden via Juventus til Valencia inden turen gik til Barca i sommeren 2019.

I denne sæson har Neto kun været i aktion for Barca i to kampe. Det var i de to første kampe i sæsonen mod Real Sociedad og Athletic Bilbao, hvor Ter Stegen endnu ikke var helt klar efter sin skade.

.:FORSIDE:.