fbpx
Annonce

Avis: Milan presser på for at leje Junior Firpo

FCBARCELONA.DK - 14.06.21

© Getty Images
// Junior Firpo

Junior Firpo har både i vinter og her i sommeren været rygtet til Milan. Nu er der forlydender om, at italienerne presser på for at få ham på en lejeaftale, men Barca ønsker penge i kassen og vil derfor helst sælge.

Det er meget sandsynligt at Junior Firpo forlader Barca denne sommer. Det er ikke meget spilletid han har fået og han er næppe den store rolle i Ronald Koemans planer for den nye sæson.

Milan viste interesse allerede i vinterens transfervindue og det gør de igen nu. Ifølge avisen Sport har de forespurgt Barca om muigheden for en lejeaftale, uden yderligere forpligtelser. Det vil give Barca mulighed for at spare spansk-domikanerens løn i det stramme budget.

Barca foretrækker dog et reelt salg, så der kommer penge i den slunkne klubkasse. Derfor ser det svært ud med at blive enige. Måske Barca kan overtales til en lejeaftale, hvor Milan forpligter sig til et køb efter sæsonen.

Barcas held er, at andre klubber også viser interesse, blandt andet i Premier League, og det stiller catalanerne godt i forhandlingerne.

.:FORSIDE:.