fbpx
Annonce

Avis: Memphis stiller krav for at rejse til januar

FCBARCELONA.DK - 15.11.22

// Memphis Depay

Noget tyder på at Barca har mulighed for at inkassere en transfersum for Memphis Depay i vinterens transfervindue, selvom hans kontrakt først udløber til sommer. Angriberen stiller dog krav for at forlade klubben.

Det har været en svær sæsonstart for Memphis Depay, ikke mindst på grund af en skade siden landskampspausen i september. Derfor er det ikke meget man har set til den hollandske angriber denne sæson.

Kampen om pladserne i front er hård og derfor skulle Barca være klar til at skille sig af med Memphis i januar, hvis det rigtige tilbud skulle komme. Ingen tror rigtig på, at han kan gøre sig gældende i konkurrencen med Robert Lewandowski, Dembélé, Raphinha, Ferran Torres og Ansu Fati.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Manchester United, Juventus og Roma skulle angiveligt alle være klar til at lægge penge på bordet til januar, men nu fortæller avisen Sport, at hollænderen ikke er 100% samarbejdsvillig.

Memphis kræver angiveligt at få hele sin løn for sæsonen, ligesom han kun vil skifte til en klub der spiller i Champions League. Det er der ingen af de tre interesserede klubber der gør. De må, ligesom Barca, nøjes med Europa League.

Situationen ser derfor svær ud lige nu, men VM-slutrunden kan ændrer meget, for hvis Memphis gør en god figur, kan det bringe andre klubber på banen, ligesom det heller ikke kan afvises, at han bliver i Barca sæsonen ud.



.:FORSIDE:.