fbpx
Annonce

Avis: Leeds har givet Barca en pris på Raphinha

Markus Johannessen - 31.05.22

// Raphinha

Efter at den brasilianske angrebsspiller Raphinha har udvist gengældt interesse for Barca, har han angiveligt bare ventet på, at en aftale skulle komme på plads. Nu har Leeds eftersigende givet Barca en pris.

Den 25-årige kantspiller fra Leeds United er angiveligt Xavis favorit til at tage over, hvis Dembélé ender med at være fortid på Camp Nou. Raphinha har dog kontrakt i den nordengelske klub indtil 2024, så det kan ikke lade sig gøre uden kapital. Barca står i den forbindelse som bekendt fortsat i en økonomisk vanskelig situation.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det lader til, at Leeds forsøger at udnytte Barcas store interesse i brasilianeren. Iføge den catalanske avis Mundo Deportivo har Premier League-klubben nemlig krævet 55 millioner euro for Raphinha, hvilket er 10 millioner euro mere end hans estimerede markedsværdi. 

Raphinha har angiveligt vækket interesse hos samtlige europæiske storklubber, så det er begræset, hvor længe Barca kan vente før Leeds og brasilianeren modtager attraktive tilbud andetsteds. 

Ifølge Mundo Deportivo vil Barcas ledelse dog ikke fortsætte forhandlingerne før situationen omkring Dembélé er afgjort. Forlader han klubben, vil Barca angiveligt forsøge sig med en byttehandel, hvor beløbet på 55 millioner euro sænkes markant ved at tilbyde Leeds en eller to spillere i bytte.

.:FORSIDE:.