fbpx
Annonce

Medier: Laporta vil have Guardiola som træner

Rune Stentoft Arlbjørn - 27.05.21

// Pep Guardiola // Joan Laporta


Det lader til, at præsident Joan Laporta har købt sig noget betænkningstid til at undersøge markedet for en ny træner til Barca. Nu skriver de catalanske aviser, at Laporta ønsker at hente Pep Guardiola tilbage til klubben.

I Manchester City er Barca-ikonet Pep Guardiola som bekendt træner, som han har været for klubben siden 2016. Nogle meldinger går dog på, at catalaneren måske kan forlade den engelske klub, hvis han ender man at vinde Champions League på lørdag.

I den forbindelse skriver de catalanske aviser Sport og Mundo Deportivo, at Laporta ønsker at få Pep tilbage som træner for catalanerne. Det var netop Laporta, som forfremmede Guardiola til træner for førsteholdet i 2008, foran José Mourinho.

Ifølge aviserne mener Laporta, at Guardiola er den bedst egnede til at blive Barca-træner til sommer. Hvor stor sandsynlighed er for, at det sker, er uvis, da Barca-legenden forlængede med City til 2023 i efteråret sidste år, men der kan være klausuler i aftalen om, at Guardiola kan forlade City, hvis de inden da vinder Champions League.

Laporta holdt som bekendt et møde med Ronald Koeman forleden, hvor han skulle have meddelt hollænderen, at man leder efter hans erstatning.

.:FORSIDE:.