fbpx
Annonce

Avis: Laporta har holdt møde med Alaba-lejren

Anders Lang Jensen - 09.03.21

// Alaba


Søndag aften blev det en kendsgerning, at Barcas nye præsident hedder Joan Laporta. Netop Laporta har et godt samarbejde med agenten Pini Zahavi, der repræsenterer David Alaba og de har angiveligt allerede drøftet en transfer.

Rygterne har gennem en længere periode gået på, at Joan Laporta har gjort det klart for Bayerns defensivprofil, at han skulle vente med at underskrive en kontrakt med andre klubber, før præsidentvalget i det catalanske var overstået. Hvis Laporta skulle vinde valget, var Alaba en topprioritet.

Udfaldet blev netop dette. Joan Laporta er valgt som ny præsident på Camp Nou, og det har startet snakke mellem ham og Pini Zahavi. Faktisk skulle Laporta og Zahavi angiveligt allerede i sidste uge have holdt et møde omhandlende agentens klient David Alaba. Det melder avisen AS.

Real Madrid har længe lignet en stor favorit til at hente østrigske David Alaba på en fri transfer efter denne sæson. Madrid-klubben var tidligere rigtig tæt på at underskrive, men meget tyder altså på, at Joan Laportas forhold til Pini Zahavi kan spille en større rolle.

Dermed forventes det at Barca igen er med i kampen om at kunne hente forsvarsprofilen ganske gratis til sommer, selvom klubben længe har set ud til at være ude af stand til at betale Alabas kontraktkrav. Konkurrencen er stadig hård, men ifølge AS er Barca inde i billedet endnu en gang.

.:FORSIDE:.