fbpx
Annonce

Avis: Flere træningskampe er tæt på at være på plads

FCBARCELONA.DK - 18.06.21

// Træning


Om mindre end en måned trænes der igen på banen i Ciutat Esportiva og ikke længe derefter venter de første træningskampe. Intet er bekræftet endnu, men det tyder blandt andet på opgør mod Villarreal, Juventus og City.

Der har tidligere været forlydender om, at Barca inviterer Manchester City til det traditionsrige Gamper opgør i august, men nu fortæller avisen AS, at det bliver Juventus som Barca møder i det pågældende opgør.

City er dog stadig på tegnebrættet til en kamp der skal hylde den tidligere Barca-målmand Juan Carlos Unzué, der er ramt af nervesygdommen ALS. Kampen skal samtidig samle penge ind til forskning i ALS.

Derudover tales der også med Stuttgart og Villarreal om træningskampe, sidstnævte kamp spilles sandsynligvis i Tel Aviv. Derudover ønsker Koeman angiveligt to tidlige træningskampe mod små hold i de allerførste uger af sæsonforberedelserne.

Barca har endnu ikke meldt ud om holdet tager på træningslejr, men der kigges ifølge AS på både Tyskland og Østrig som mulige destinationer, så man kan komme lidt væk fra den hede catalanske sommer.

Det varer næppe længe før Barca begynder at melde de første detaljer ud om de kampe der spilles, inden det for alvor går løs i ligaen i midten af august.

.:FORSIDE:.