fbpx
Annonce

Napolis Kvaratskhelia sættes i forbindelse med Barca

Markus Johannessen - 28.02.24

// Khvicha Kvaratskhelia

Angriberen Khvicha Kvaratskhelia er en af de mest efterspurgte fløjspillere på det europæiske marked efter sin store debutsæson. Barca er angiveligt ingen undtagelse og der meldes om stor interesse for Napoli-stjernen. 

Barcas sportslige ledelse har ambitioner om at styrke venstrekanten og nu melder den catalanske avis Sport, at 23-årige Khvicha Kvaratskhelia er det seneste emne i Barca-lejren.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det bliver dog ingen let opgave at erhverve hans underskrift. Den georgiske Napoli-profil har en markedsværdi på 80 millioner euro og har kontrakt i Napoli indtil 2027. Derudover er der angiveligt kamp til stregen, hvad angår hans signatur og blandt andre Paris Saint-Germain skulle have ham på listen over mulige afløsere for Mbappé. 

Khvichas agent, Mamuka Dzhugelia, har netop været i dialog med det russiske medie Championat, hvor han bekræfter, at både Barca og PSG er ude efter angriberen. Derudover meldes det, at Napoli ønsker at forlænge med ham, på trods af hans kontrakt løber i over tre år endnu. 

Catalanerne oplevede ham som rival i sidste uge i første opgør af Champions Leagues ottendedelsfinaler, hvor han dog ikke gjorde meget væsen af sig og blev udskiftet i det 68. minut.

Det meldes ikke om Barca er igang med at udarbejde et formelt bud, men ifølge Khvichas agent vil hele situationen mellem kantspilleren, Barca, PSG og Napoli være afklaret i løbet af maj måned. 

kvaratskhelia1F

.:FORSIDE:.