fbpx
Annonce

Avis: Barca slipper ikke Emerson billigt

Rune Stentoft Arlbjørn - 19.06.21

// Emerson


Barca har som bekendt hentet Emerson denne sommer, og ifølge flere medier får brasilianeren en ny kontrakt med Barca til 2026. Brasilianeren kan dog stadig blive solgt videre denne sommer og sker det bliver det ikke for småpenge.

Ifølge den catalanske avis Mundo Deportivo har Barca planer om at forlænge med Emerson til 2026, som Marca også skrev tidligere i juni. Samtidig vil catalanerne give Emerson en frikøbsklausul på 300 mio. euro, hvis han forlænger.

En frikøbsklausul på 300 mio. euro er mere end hvad PSG købte Neymar for i 2017, så med en ny kontrakt til Emerson med så høj en frikøbsklausul må det antages, at den 22-årige højre back indgår i catalanernes planer for den kommende sæson.

Emerson er lige nu samlet med det brasilianske landshold i Sydamerika ved Copa América. Senere denne sommer vender han tilbage til det catalanske for at starte den nye sæson med Barca, men han kan altså alligevel blive solgt videre.

Sker det er det kun med Barcas interesse i at tjene store penge på Emerson. Barca kommer ikke til at sælge Emerson billigt, hvis han bliver solgt. Der tales om, at catalanerne mindst vil have 25 mio. euro for Emerson, men idéen er, at han spiller på Camp Nou i den kommende sæson. Et meget stort bud kan dog ændre de planer.

.:FORSIDE:.