fbpx
Annonce

Avis: Barca mærker ingen interesse for Coutinho

FCBARCELONA.DK - 25.06.21

// Philippe Coutinho


Alt har tegnet til en exit for Philippe Coutinho denne sommer, men måske den knæskadede brasilianer alligevel får en sæson mere hos catalanerne, for Barca har angiveligt ikke modtaget en eneste konkret henvendelse på ham.

Coutinho har siddet ude med en genstridig knæskade siden december og nu er han i slutfasen af sin genoptræning. Den foregår hjemme i Brasilien og der ingen meldinger om, hvordan knæet reagerer efter den seneste operation.

Alle har taget for givet at Barca vil af med Coutinho denne sommer og det er helt sikkert også klubbens ønske. Problemet er dog, at ingen klub har kontaktet Barca for at tale enten en lejeaftale eller en handel. Det skriver avisen AS.

Flere klubber i Premier League har ellers været nævnt på rygtebørsen, men konkrete henvendelser er det altså ikke blevet til endnu. Der er dog stadig god tid, for transfervinduet lukket først om to måneder og når Coutinho er klar igen og måske træner med i Barcelona, kan det være at interessen øges.

.:FORSIDE:.