fbpx
Annonce

Avis: Arsenal vil købe Philippe Coutinho til sommer

Anders Lang Jensen - 13.03.22

Brasilianske Philippe Coutinho nyder lige nu stor succes i engelske Aston Villa, som lejede ham i januar måned. Villa ønsker at købe Coutinho permanent, men angiveligt er Arsenal også på jagt efter den brasilianske offensivprofil.

Philippe Coutinho har for alvor genfundet sin storform, der aldrig kom til udtryk i sæsonerne på Camp Nou. Skiftet tilbage til engelsk fodbold har gjort godt, og et permanent salg til Premier League er på tegnebrættet til sommer – og interessen fejler intet.

Ifølge avisen Sport er Arsenal nemlig inde i billedet omkring at købe Philippe Coutinho fri af Barca efter sæsonen. London-klubben håber, at Aston Villa økonomisk set ikke kan betale for brasilianeren for dermed at overhale dem i jagten på den formstærke sydamerikaner.

Situationen, der udspiller sig, er godt nyt for Barca, der overordnet set blot ønsker at sælge Philippe Coutinho til sommer til en fornuftig pris, mens man desuden kan se frem til at fjerne ham endegyldigt fra lønningslisten.

Kan Aston Villa ikke nå i mål og udnytte deres købsoption på 40 millioner euro, står Arsenal altså stadig med i kampen, mens klubber som Tottenham og West Ham også tidligere er meldt interesserede i Coutinho.

// Philippe Coutinho
.:FORSIDE:.