fbpx
Annonce

Ansu Fati rundede 18 år i kamp nummer 41 for Barca

Rune Stentoft Arlbjørn - 01.11.20

Det var som 16-årig, at Ansu Fati fik debut for Barcas førstehold i sidste sæson. Lørdag var så endnu en stor dag i hans liv, da han endelig rundede de 18 år. Sin 18-års fødselsdag fejrede han med en noget anonym kamp mod Alavés.

Ansu Fati var igen at finde i startopstillingen i kampen mod Deportivo Alavés i går aftes. Det var dog en noget anonym kamp, som den nu 18-årige spiller leverede i sin kamp nummer 41 for Barca på sin 18-års fødselsdag.

Efter 77 minutter tog Ronald Koeman så konsekvensen og skiftede Ansu Fati ud til fordel for Martin Braithwaite. Dermed kunne Ansu Fati fejre sin 18-års fødseldag med 77 minutter på banen. Desværre kunne han dog ikke hjælpe Barca til sejr over Alavés.

Med 18 år til Ansu Fati betyder det samtidig, at hans frikøbsklausul stiger til 400 mio. euro. I de 41 kampe han hidtil har spillet for Barca er det blevet til 13 mål for spanieren med de vestafrikanske rødder. Fremtiden byder forhåbenlig på større triumfer med Barca for Ansu Fati.

// Alavés // Ansu Fati
.:FORSIDE:.