fbpx
Annonce

Aleñá og Puig bør folde sig ud hvis de får chancen

Rune Stentoft Arlbjørn - 21.06.21

© Getty Images
// Aleña

Carles Aleñá og Riqui Puig har gennem flere år været de helt store midtbanetalenter i den catalanske storklub, men selvom de begge nu er i starten af 20'erne venter det helt store gennembrud stadig. Får de chancen, bør de gribe den.

I 2018/19-sæsonen blev Aleñá permanent rykket op på førsteholdet efter at have budt sig til i flere sæsoner. Det samme blev gældende for halvandet år yngre Puig op til sidste sæson. På trods af det har de to catalanere ikke slået igennem på Camp Nou endnu.

Kigger man på Aleñá og Puigs muligheder for at bryde igennem på førsteholdet har de da heller ikke været store. Hverken Ernesto Valverde eller Koeman har haft den store fidus til Aleñá, mens det samme har været tilfældet for Puig med Koeman.

Quique Setién kunne godt bruge Puig, selvom han stadig tilhørte B-holdet, mens Aleñá ikke havde muligheden for at spille under Setién, da catalaneren blev udlejet til Real Betis kort før Setién trådte til som træner i januar 2020.

Aleñá og Puig har dermed ikke fået meget spilletid på førsteholdet under de seneste Barca-trænere. Koeman er dog angiveligt klar til at give 23-årige Aleñá og 21-årige Puig nye chancer på førsteholdet. I sæsonforberedelserne ventes det, at de to lokale spillere får muligheder for vise Koeman, at han skal bruge dem i den nye sæson. 

Unge spillere har brug for at spille for at udvikle sig og blive bedre. Aleñá og Puig har med deres unge alder måske ikke den store seniorerfaring endnu, som måske har været årsagen til, at Koeman ikke har ville bruge dem, men med fast spilletid vil de få den erfaring.

Får Aleñá og Puig chancen bør de gribe chancen for at slå igennem i Barca. De kender klubben, de kender spillestilen og de er begge offensivt tænkende. De har alle de forudsætninger der skal til for at slå til i Barca.

Aleñá har især vist med lejeopholdet i Getafe, at han er klar til at få en reel chance i Barca, mens Puig også har vist sine kvaliteter i de kampe han nu fik, selvom det var få minutter han spillede under Ronald Koeman i sidste sæson.

.:FORSIDE:.