Jordi Alba roser holdets reserver

Magnus Wind - 26.11.20



Jordi Alba var efter sejren over Dynamo Kiev glad på holdets vegne. Specielt var der store roser til truppens unge reserve, som ikke har fået meget spilletid indtil videre i sæsonen, men som greb chancen flot.

Tirsdag aften spillede Barca sig videre til 1/8-dels finalerne i dette års Champions League turnering, da catalanerne slog Dynamo Kiev med 4-0 på udebane. Her blev det til meget spilletid for holdets reserver. Efter kampen udtalte Jordi Alba sig til de fremmødte medier, hvor venstrebacken netop roste de mange reserver. 

'Oscar Mingueza er en ung gut, som har trænet sammen med os i lang tid. I dag valgte træneren, at give ham chancen og den greb han med en god kamp' sagde Alba altså om den debuterende midterforsvarer.

Der var også roser til Sergiño Dest. 'Han er en ung spiller med meget entusiasme. Med skaden til Sergi Roberto, vil Dest få flere chancer. Han har en lys fremtid og han har de kvaliteter, som en højreback skal have i Barca. I dag scorede han og han spiller på en godt niveau' fortsatte han.

Alba svarede også på den senest tids kritik af Barca. 'Jeg har været her i ni år og det er altid det samme. Når du ikke vinder i en klub som Barca, så begynder folk at snakke. Det er normalt. Jeg synes vi har fortjent flere point end dem vi har fået i sæsonen. Der er mange nye spillere, men vi arbejder alle sammen godt' afsluttede venstrebacken sine udtalelser.

.:FORSIDE:.