fbpx
Annonce

Alba: 'Det har ikke været en nem beslutning'

FCBARCELONA.DK - 24.05.23

// Jordi Alba

Jordi Alba annoncerede tirsdag eftermiddag, at han stopper i Barca efter denne sæson. I en følelsesladet video ser catalaneren tilbage på sin karriere på Camp Nou og erkender, at det har været en svær beslutning at træffe.

Læs Jordi Albas udtalelser og se afskedsvideoen herunder:

"Tak. Tak til mine forældre og min bror for alt, hvad de har lært mig, tak til mine venner for at dele denne vej med mig. Til alle mine holdkammerater, stab, trænere, præsidenter og alle de medarbejdere, jeg har haft den heldige lejlighed til at møde i klubben i 18 år. Og selvfølgelig vil jeg gerne takke mine børn for den styrke, de giver mig hver dag, og min kone for hendes ubetingede støtte. Uden dem ville intet have været det samme, for virkeligheden overgik drømmen'.

Mit største ønske har altid været at være spiller for FC Barcelona, og mine minder er fyldt med utallige øjeblikke, som jeg holder meget kært. At vokse op i ungdomsafdelingen var en af de mest specielle faser i mit liv. Efter syv år måtte jeg tage afsted, men efter noget tid vendte jeg tilbage for at opfylde det, jeg altid havde drømt om: at spille på Barças førstehold.

Artiklen fortsætter under annoncen


Jeg opnåede det i 2012 og vendte hjem med en præsentation på Camp Nou, der var et unikt øjeblik. Og 11 sæsoner senere føler jeg mig meget stolt og fuldt tilfreds med alt, hvad vi har opnået sammen. Alt har ikke været smukt, for vi har også oplevet komplicerede øjeblikke, men vi er altid kommet stærkere ud af dem. Jeg vil savne at løbe langs Camp Nous sidelinje, mærke tilskuerne, der puster mig i nakken, deres støtte, deres opbakning og deres glæde i de store øjeblikke. Hvem ville have fortalt den 9-årige dreng, der begyndte sin rejse fyldt med drømme på La Masia, at han ville opnå så meget med sin livs klub?

Jeg føler mig meget heldig. Jeg vil oprigtigt takke alle Barca-fans i verden for den store kærlighed, som i altid har givet mig. Tak, virkelig. Af alle disse grunde, efter meget overvejelse og vurdering, tror jeg, at det bedste er at træde til side, og jeg vil gerne annoncere, at denne sæson bliver min sidste som spiller for Barça. Det har ikke været en let beslutning, men forlader klubben glad og rolig. Vi ses søndag på Camp Nou. Tak, culers, og visca el Barça".

Se Albas afskedsvideo herunder.
.:FORSIDE:.