fbpx
Annonce

Ter Stegen frustreret over reserverolle for Tyskland

FCBARCELONA.DK - 08.09.19

© Getty Images

Mens Ter Stegen er indiskutabel hos Barca, må han se Manuel Neuer få spilletiden på det tyske landshold. I et interview erkender Barca-keeperen, at det er en situation han har det svært med.

Da Tyskland forleden måtte se sig besejret med 4-2 af Holland og det endda på tysk græs, var det Manuel Neuer der vogtede buret. Ter Stegen sad på bænken som det så ofte sker i landskampene.

Den tyske landstræner Joachim Löw har ved flere lejligheder rost Ter Stegen til skyerne, men i samme sætning slået fast, at Neuer er hans foretrukne målmand i de afgørende landskampe.

Forleden nominerede FIFA Ter Stegen blandt tre målmænd til FIFA FIFPro World11, uden at Neuer var blandt, hvilket også sætter hans reserverolle hos Tyskland lidt i relief.

I et interview med mediet t-online sætter Ter Stegen ord på, hvordan han oplever situationen. 'Selvfølgelig er det til at blive lidt skør over. Du giver alt hvad du kan og alligevel er du ikke hvor du vil være. Jeg vil have succes og mit store mål er at være førstemålmand for mit land, men ikke for enhver pris' udtaler han.

'Fodbold er én ting, men menneskelighed er vigtigere. Jeg vil kunne se mig i spejlet og sige, at jeg har udført et ærligt stykke arbejde, hvor jeg åbent har gået efter at opfylde mine ambitioner. Jeg vil kunne sige, at jeg var retfærdig og ikke gik over stregen' fortsætter han.

Neuer har altid spillet i tysk fodbold, men Ter Stegen mener ikke, at hans skifte til Barca er årsagen til reserverollen på landsholdet. 'Nej, tværtimod. Jeg mener ikke der er bedre argumenter end at spille i en af verdens bedste klubber. Desuden har erfaringen fra udlandet gjort mig til en bedre målmand, så jeg tryder ingenting' siger han videre.

'Det er slet ikke nemt, men tålmodighed er en del af det at være fodboldspiller. Der er perioder hvor det handler om at vente' afslutter tyskeren.

.:FORSIDE:.