fbpx
Annonce

Avis: Barca og Girona har holdt møde om flere spillere

FCBARCELONA.DK - 07.05.24

 


Blot to dage efter det indbyrdes opgør på Estadi Montilivi, blev der i går holdt et møde mellem Barca og Girona. Her blev der angiveligt diskuteret en række spillere og det kan meget vel udmønte sig i en byttehandel.

Det er avisen Mundo Deportivo der fortæller om mødet, hvor Girona var repræsenteret af Pere Guardiola, der er bror til Barca-ikonet Pep Guardiola, der som bekendt er træner for Manchester City.

De spillere der angiveligt blev drøftet var Pablo Torre, Eric García, Oriol Romeu, Aleix García og Pau Victor. Formålet med mødet var at afstemme synspunkter for at bane vejen for et eller flere skifte mellem klubberne.

Artiklen fortsætter under annoncen


Girona lejer Pabolo Torre og Eric García og især sidstnævnte vil de meget gerne beholde. Samtidig skulle de også have forhørt sig om at tage Oriol Romeu tilbage, efter en dybt skuffende sæson i Barca.

Modsat forhørte Barca sig om midtbanespilleren Aleix García, som Xavi er meget begejstret for. Aleix García har offentligt erkendt, at han drømmer om at spille for Barca en dag.

Til sidst var der Pau Victor, som Barca har lejet hos Girona denne sæson, og som har gjort det formidabelt på andetholdet Barca Atlétic. Her forventes Barca at udnytte sin købsoption på 3 mio. euro og det har Pere Guardiola nok fået at vide.

Spørgsmålet er så, om de to catalanske naboer kan få kabalen til at gå op. Hvis Xavi holder fast i at hente Aleix García, kan betalingen meget vel komme til at bestå af en byttehandel med enten Romeu eller Eric García, eller måske begge to og samtidig en pose penge.

aleixgarcia2F

.:FORSIDE:.