fbpx
Annonce

Sæsonen kan være slut for Julian Araujo

FCBARCELONA.DK - 27.03.24

 


Den udlejede Barca-spiller Julian Araujo har måske spillet sin sidste kamp for Las Palmas denne sæson. Højrebacken har pådraget sig en lårskade i en landskamp for Mexico og det er usikkert, hvornår han kan spille igen.

Det er Las Palmas der bekræfter Julian Araujos muskelskade i højre lår, uden at de kommer med detaljer om alvoren af skaden eller hvor lang pause der venter den mexicanske back, som de har lejet i Barca denne sæson.

Artiklen fortsætter under annoncen


Der resterer kun to måneder af sæsonen og dermed er der en reel risiko for, at Julian Araujo ikke når at blive klar, inden at sæsonen er slut. Det vil i givet fald blive en ærgerlig afslutning på et ellers flot lejeophold hos oprykkerne.

Skaden får næppe betydning for Barcas beslutning om, hvad der skal ske med Julian Araujo til sommer. Planen vil sandsynligvis fortsat være at give ham spilletid i holdets træningskampe i USA, hvor han får mulighed for at overbevise holdets nye træner om en permanent plads i truppen.

Barca møder Las Palmas på lørdag i den første kamp efter landskampspause, men selvom Julian Araujo ikke var blevet skadet, ville han ikke have spillet med i opgøret, da lejeaftalen forhindrer ham i at spille mod den klub der ejer ham.

julianaraujo7F

// Julián Araujo
.:FORSIDE:.